Gå til hovedindhold

Rosenborg-træner om hjemsendt Carlo Holse: Han har haft det svært

Af: Daniel Straube

Carlo Holse har haft en svær start på karrieren i Rosenborg.

I vinterens transfervindue tog Carlo Holse skridtet fra FCK, hvor han har fået sin fodboldopvækst, til Trondheim og Rosenborg.

Den norske klub købte Holse og udstyrede ham med en tre-årig kontrakt, men indtil videre har det været en svær tid for den danske offensivspiller.

Coronavirussen har lukket fodbolden ned, og det har betydet, at Holse har brugt meget tid alene, hvilket har besværliggjort integrationsprocessen.

-Han kom til Rosenborg på et dårligt tidspunkt, og det er klart, at det har været vanskeligt. Vi har prøvet at tage vare på ham så godt, vi kan, men det har været vanskeligt, i og med at vi har været isolerede, fortæller han ifølge Tipsbladet til norske Adresseavisen og fortsætter.

-Han har været meget alene. Gruppetræningerne er den eneste sociale omgang, han har haft. Det er klart, at det er vanskeligt for en ung mand, der er kommet til en ny klub i et nyt land. Det er også én af grundene til, at vi til slut valgte at sende ham hjem til Danmark, siger Eirik Horneland ifølge tipsbladet.dk til norske Adresseavisen.

Det oplyses, at Rosenborg har valgt at sende Carlo Holse til Danmark af personlige årsager.

I videoen øverst i artiklen kan du se Carlo Holses bedste aktioner fra efterårets 3F Superliga - en pakke, der blandt andet indeholder en fantastisk solotur.

Andre gode nyheder