Gå til hovedindhold

Carlo Holse er kåret til årets spiller: 'Jeg er glad og stolt'

Af: Simone Overgaard Aaberg

Carlo Holse er kåret til årets spiller i Rosenborg af klubbens fans.

Den tidligere FCK'er trives i Rosenborg, og det smitter af på spillet på banen.

I hvert fald har klubbens fans valgt ham som årets spiller. Det oplyser Rosenborg på sin hjemmeside.

Hertil udtaler Holse, at han er taknemlig, men at han stadig føler, at han har mere at give af.

-Jeg er selvfølgelig meget glad og stolt. Der er flere spillere, der har udmærket sig positivt, så det er en anerkendelse af et godt arbejde. Jeg har forbedret mig i form af mål og oplæg, men jeg føler stadig, at der er mere at gå på, siger Holse til klubbens hjemmeside.

TV3 SPORT-reporter Christine Møller var i november på besøg hos Carlo Holse i Trondheim. Her talte de blandt andet om, hvordan det er at være Rosenborg-spiller. Det interview kan du se øverst i artiklen.

Andre gode nyheder