Åge Hareide fortæller om den pris, som har gjort ham mest glad, rørt og stolt

Af Frits Ahlstrøm

Først som spiller med 266 kampe og 35 mål for IL Hødd, Molde FK, Manchester City FC og Norwich City FC samt 50 landskampe og 5 mål for Norge. Dernæst 35 år som træner.

Åge Hareide, der fyldte 68 år 23. september, har ført Brøndby IF, Rosenborg BK og Malmö FF til det nationale mesterskab. Han er den eneste træner, som har opnået titlen i alle tre skandinaviske lande.

Dertil kommer individuelle priser som Årets Træner i Sverige i 2014 og i Danmark i 2018 og 2019, mens han havde ansvaret for det danske landshold.

Der er én hædersbevisning, nordmanden sætter særlig pris på: Ridder af Dannebrog; en orden, som den fodboldinteresserede Jarl Frijs-Madsen i august 2020 overrakte ham på vegne af Dronning Margrethe ved en ceremoni i Oslo.

Jarl Frijs-Madsen var Danmarks ambassadør i Norge på det tidspunkt, men har nu en tilsvarende funktion i Holland.

Åge Hareide blev hædret som anerkendelse for sin indsats for dansk fodbold fra 2016 til 2020, hvor han var cheftræner for landsholdet, som han førte til VM-slutrunden i Rusland i 2018 og EM-slutrunden i 2020.

I de 40 landskampe, han havde ansvaret for landsholdet, blev det til 20 sejre, 17 uafgjorte og 3 nederlag samt en målscore på 75-26.

Kong Christian den 5. indstiftede ordenen i 1671. Kriterierne er siden blev ændret løbende, og i 1951 blev det bestemt, at den også kunne tildeles kvinder.

Mindst 11 personer i dansk fodbold har – så vidt vides – modtaget den: Ludvig Sylow (1914), Charles Buchwald (1927), Kristian Middelboe, Leo Frederiksen (1939), Johannes Gandil (1943), Ebbe Schwartz, Carl Nielsen (1989), Karl Pedersen (1994), Michael Laudrup (2000), Morten Olsen (2010) og Richard Møller Nielsen (2014).

Leo Sylow var DBU’s formand fra 1911 til 1918. I 1904 var han som Danmarks repræsentant med til at stiftet FIFA. Ved sin død i 1933 overlod han hele sin arv til sin hjerteklub KB.

Charles Buchwald var ikke kun en dygtig fodboldspiller, men også en fremragende cricket-spiller for AB. Han var med i Danmarks første syv officielle landskampe og opnåede dermed to olympiske sølvmedaljer – ved legene i London i 1908 og i Stockholm i 1912.

Allerede i 1906 i Athen havde Charles Buchwald fået sin olympiske ilddåb, da han spillede for Danmark i den uofficielle turnering, der markerede 10-året for de første lege i moderne tid. Som en af sine holdkammerater havde han Oskar Nørland Nielsen, der opnåede 14 officielle landskampe og hjalp KB til at vinde det danske mesterskab i 1914, 1917 og 1918.

Charles Buchwald og Oskar Nørland Nielsen er således de to eneste danskere, der har modtaget tre olympiske medaljer.

Kristian Middelboe var anfører i sine fire landskampe; de fire første, Danmark overhovedet spillede (fra 1908 til 1910), selv om han var født i Sverige og først fik dansk statsborgerskab godt to måneder før 2-1 sejren over England i Idrætsparken i 1910.

Det var også som anfører, han blev dansk mester med KB i 1913 og 1914; de første to gange, der blev spillet om titlen.

Kristian Middelboe var formand for DBU i to perioder – fra 1935 til 1940 og fra 1948 til 1950.

Leo Frederiksen blev dansk mester med AB i 1919 og var formand for DBU (1940-48), for DIF (1947-62) og Danmarks Olympiske Komité (1957-65).

Johannes Gandil modtog Ridderkorset 19. maj 1943, da B.93 fyldte 50 år. Det var Leo Frederiksen, der overrakte ham hæderstegnet ved klubben jubilæumsfest i tennishallen på Østerbro Stadion.

Johannes Gandil var med til at stifte Boldklubben af 1893, selv om han på det tidspunkt var medlem af KB. Han var en lynhurtig og målfarlig højre wing, som lavede 81 mål i 82 kampe for B.93.

Det blev kun til en enkelt optræden for Johannes Gandil på det danske landshold – i sejren på 17-1 over Frankrig ved De olympiske Lege i London i 1908 – eftersom han pådrog sig en meniskskade, der betød afslutningen på hans karriere som aktiv.

Otte år tidligere havde han deltaget ved legene i Paris – i 100 meter løb, hvor han blev nummer 3 i et indledende heat. Han blev dansk mester på denne sprinterdistance i 1902.

Med sine 35 år og 154 dage var Johannes Gandil den ældste debutant på det danske landshold indtil 25. april 2001, da Peter Kjær – 17 dage ældre – i 3-0 sejren over Slovenien i Idrætsparken spillede den første af sine fire landskampe.

Johannes Gandil, der var medlem af bestyrelsen i B.93 i 49 år (1895-1944), udgav Sportsbladet fra 1908 til 1941. Og han skrev, redigerede og udgav i 1939 ’Dansk Fodbold’ – et værk på 720 sider, der vejede 3,2 kilo.

Ebbe Schwartz var medlem af AB. Han formand for DBU fra 1950 til 1964 og den første præsident i UEFA fra 1954 til 1962.

Carl Nielsen var formand for DBU fra 1977 til han faldt for 70-års aldersgrænsen i 1990. Det var i forbindelse med DBU’s 100-års jubilæum i 1989, han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Fem år senere tilfaldt hæderen Karl Pedersen fra Silkeborg, der havde siddet i DBU’s bestyrelse fra 1965 til 1990; de fleste af årene som næstformand.

Da Sepp Piontek i 1990 trak sig som cheftræner for det danske landshold for at overtage det tyrkiske, etablerede idrætspsykologen, Arno Norske, landsholdsmålmand i håndbold og syv gange dansk mester, en gruppe, der skulle forsøge at få Sepp indstillet til Ridderkorset. Dog uden held, eftersom det ifølge Kongehuset – dengang – kun kunne tildeles danske statsborgere.

Det harmonerer dårligt med, at den norske journalist og radioreporter Peder Christian Andersen, der samtidigt var en højt anerkendt international fodbolddommer, blev udnævnt til Ridder af Dannebrog mellem de to verdenskrige og desuden modtog den norske Kong Haakon 7.s fortjenstmedalje i guld.

Sepp Piontek måtte nøjes med Tysklands tilsvarende orden ’Verdienstkreuz’.

Hvis nogen har kendskab til andre Riddere af Dannebrog i dansk fodbold end de nævnte, hører TV3 Sport gerne fra dem.

Du kan i videoen øverst høre Åge Hareide fortæller om hvad det betyder for ham at være Ridder af Dannrbrog.