Gå til hovedindhold

Thomsen maner sjovt Riddersholm-rygte i jorden

Thomsen maner sjovt Riddersholm-rygte i jorden

Af: Ritzau

Rygterne om hvorvidt den afgående FCM-fodboldtræner Glen Riddersholm fortsætter i midtjydernes håndboldafdeling, skyder cheftræner for håndboldholdet Helle Thomsen fuldstændig ned med et smil.

Det kom som noget af chok, da det tidligere på ugen kom frem, at de danske fodboldmestres cheftræner Glen Riddersholm med øjeblikkelig virkning sagde sin stilling op i FC Midtjylland.

Efterfølgende har det naturligvis givet spekulationer om, hvor den succesfulde fodboldtræner skal fortsætte karrieren henne.

Tidligere på dagen fortalte Riddersholm om, at han havde fået en særlig henvendelse om et muligt kommende trænerjob.

  • Den eneste henvendelse, jeg indtil videre har fået, er fra FCM Håndbolds træner (Helle Thomsen, red.). Hun er angiveligt på jagt efter en assistenttræner, fortæller han til BT.

Men FCM Håndbold-chefen Helle Thomsen kommer ikke til at arbejde sammen med Riddersholm på trænerbænken i FCMs håndboldafdeling, forsikrer hun.

  • Vi har altid haft sjov med, at han er så klog på håndbold, og jeg er på fodbold. Så nu har han muligheden. Nej, vi har altid lavet sjov med det, påpeger Helle Thomsen overfor TV3 Sport og tilføjer:

  • Det er kun i sjov, smiler Thomsen afslutningsvist.

De to succes-trænere vandt i den forgange sæson det danske mesterskab i fodboldens Alka Superliga og håndboldens Boxer Dameliga.

Andre gode nyheder