Györ-boss: Vores fight er kampafgørende

Af: Ritzau
Györ-cheftræner, Martin Ambros, kalder weekendens triumf over formstærke Vardar Skopje i Champions League for en firepointssejr.
Begge hold er tippet af mange eksperter til at gå hele vejen til Champions League-finalen. I weekenden bragede de to hold så sammen for anden gang i denne sæson.
På et dramatisk mål i kampens allersidste sekund kunne den norske stregveteran, Heidi Løke, sende begge point og en 28-27-sejr til hjemmeholdet fra Györ efter en gyserafslutning.
Dermed topper Györ lige nu i FC Midtjyllands Champions League-pulje, og det glæder uden tvivl cheftræner Martin Ambros.
- Vi har indset, at vi havde meget lang vej til mål og meget mere arbejde at gøre, og indtil vores bedste håndboldspil kommer, skal vi fighte os til sejrene. Det var tilfældet mod et stærkt spillende Vardar-mandskab, fortæller Györ-bossen til sitet timeoutmagazine.com.
Efter at have været bagud 14-17 ved pausen, vendte forrige års Champions League-mestre opgøret fuldstændig på hovedet.
Lige kønt var det ikke altid, men sejren blev hevet hjem på fighterviljen, mener Ambros.
- Sejren er som en firepointssejr for os. Det var en rigtig svær kamp, og vi vandt kampen på vores fightergen. Mit holds potentiale er lige nu på 50 procent, men holdet var bare så motiveret for at få sejren i hus, uddyber han.
I gruppespillets sidste kamp skal ungarerne en tur til det danske hvor mesterskabsholdet fra den midtjyske hede, FC Midtjylland, venter i den sidste kamp inden landsholdspausen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








