Stolt Dalmose: Spillerne rammer bare dagen

Af: Ritzau
Trænerkonsulenten for det ungarske kvindelandshold, Christian Dalmose, kunne tilbagelænet se sit mandskab fuldstændig kværne Danmark i en tiltrængt 22-29-sejr onsdag aften.
Passet siger dansk, men når Christian Dalmose trækker i landsholdsuniformen, så er den tidligere Viborg-træner 100 procent ungarer.
I sit virke som trænerkonsulent for det stjernspækkede ungarske mandskab kunne han tilfreds ude fra sidelinjen se til, at hans mandskab fuldstændig kørte rundt med danskerne i deres egen hule.
Der var lidt at rette op på efter tirsdagens gigantiske 17 målsnederlag til Montenegro -- og det må man sige, Ungarn fik gjort, understreger Dalmose.
-
Vi havde et 2-3 timer langt møde tirsdag aften, hvor vi fik talt en masse gode ting igennem. Man fik rejst holdet. Det er en lang turnering, og som jeg også sagde til spillerne, så bliver man nødt til at få noget humør og smil på igen, fortæller Christian Dalmose til tv3sport.dk.
-
Jeg har haft en del samtaler med spillerne i aftes og på kampdagen, som handlede om at bringe nogle smil tilbage på læben og nyde den kulisse, de spiller i.
-
Det er jo dygtige spillere, der gør det godt i den ungarske liga. Så det handlede om at komme tilbage, og det man må sige, vi gjorde. Vi må bare erkende, at spillerne ramte deres niveau, uddyber han.
Mens Danmark ramte noget nær den dårligste off-day i rigtig, rigtig lang tid, så ramte de ungarske underdogs vel noget nær det modsatte.
De havde ganske vist tur i den hele vejen igennem, og det skyldtes blandt andet den gode og lange forberedelse op til kampen, forklarer Dalmose.
-
I håndbold rammer man nogle gange dagen, andre gange gør man ikke. Sådan var det også mod Montenegro, og nu var det omvendt. Vi var godt forberedt på det, danskerne kunne og de spillere, de har.
-
Turneringen starter først lidt for os, når vi kommer til 1/8-finalen. Der er mange gode hold, der venter der, og så må vi kigge på det. Lige nu er jeg her, hjælper og støtter i det omfang, jeg nu engang kan, afslutter Christian Dalmose.
Ungarn kan ved at tage point fra Japan i fredagens sidste gruppekamp sikre sig førstepladsen i Gruppe A, hvor ungarerne har vundet over Danmark og Tunesien og tabt til Montenegro.
Arkivfoto.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










