Gravholt om 'VM-balladen': Medierne har kørt det op

Af: Ritzau
Under VM-slutrunden i Danmark kom kvindelandsholdets stregspiller Mette Gravholt i et uheldigt fokus, som handlede om noget, medierne bare kørte op i en spids, ifølge hovedpersonen selv.
I den sidste halvdel af verdensmesterskaberne på dansk grund blev Mette Gravholt badet i mediernes konstante søgelys.
Hun blev hele tiden forholdt sin egen rolle og meninger om spillestilen omkring landsholdet under slutrunden, som hun på et tidspunkt viste utilfredshed med.
På et tidspunkt blev det for meget for Nykøbing-stregen, der valgte helt at holde op med at tale om sig selv, fordi hun mente, medierne ikke kunne tåle den snak. Der blev den så parkeret, men nu åbner Mette Gravholt op for sine tanker omkring hele 'balladen'.
-
Jeg vil ikke mene, det har været hårdt, men det har været en træls situation. Jeg har lært af det, og det er ikke sikkert, jeg gør det om til næste gang, men så kan det være, jeg lige tænker lidt mere over det.
-
Men jeg må også acceptere den personlighed, jeg har. Der er mange, der ikke er ligesom jeg. Folk får nogle knobs igennem livet, og det er sgu egentlig også okay. Sådan er livet også, fortæller Mette Gravholt til tv3sport.dk.
Af flere omgange tegnede pressen et billede af, at forholdet mellem landstræner Klavs Bruun Jørgensen og Mette Gravholt ikke var helt så velfungerende.
Men det har aldrig været tilfældet i virkeligheden, understreger Mette Gravholt, der ikke fortryder noget som helst.
-
Jeg fortryder sjældent ting, for man lærer af det hele. Hvis man går hele livet, og fortryder alt, man gør, så er man sgu aldrig glad. Det gider jeg ikke bruge tid på.
-
Problemet er jo, at forholdet aldrig har været noget problem. Klavs og jeg har haft et fint forhold hele tiden, og der har aldrig været noget der. Det er kørt op i medierne, som om vi ikke, kunne lide hinanden. Vi kan sagtens lide hinanden, og vi har det super godt.
-
Jeg ved ikke, om Klavs er blevet misciteret, ligesom jeg er blevet misforstået. Så på den måde er det bare noget pjat.
Spørgsmål: Man skal vel ikke gå ud fra, at du vil lægge bånd på dig selv og lade være med at sige din mening i fremtiden?
- Nej, det tror jeg ikke. Jeg kan ikke spå om fremtiden, og det kommer an på, hvad der sker. Jeg er, den jeg er, og så må vi se, hvad der sker. Jeg synes ikke, der decideret er noget, jeg har gjort forkert. Jeg synes, pressen har kørt det op til noget, det ikke var.
Spørgsmåls: Men er det ikke befriende at have en type som dig, der tør sine sin mening og ikke lader sig gå på af, hvad andre tænker og mener om dig?
-
Det tror jeg, kommer an på, hvem du spørger. Jeg tror da også, der er nogle, der synes, det er rigtig irriterende, hvis man ikke er ligesom mig. Men det må jeg tage med.
-
Jeg var endnu mere frembrusende og direkte for fem år siden, så selvfølgelig udvikler man sig hele tiden, og bliver ældre og ældre. Jeg lærer af det, og så kan man måske været lidt mere nuanceret næste gang, slutter hun.
Mette Gravholt sluttede sammen med resten af landsholdet på en sjetteplads ved verdensmesterskaberne sidste år.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










