Gå til hovedindhold

Nørgaard: Det blev aldrig vores VM

Nørgaard: Det blev aldrig vores VM

Af: Ritzau

Forventningerne til det danske kvindelandshold ved VM på hjemmebane var tårnhøje, men Ann Grete Nørgaard og co. levede aldrig op til dem, og landede på en skuffende sjetteplads.

Den 20. december 2015 var manges drøm, at de danske landsholdsspillere ville entrere det prestigefyldte medaljepodie i Jyske Bank Boxen på finaledagen.

Men virkeligheden blev en helt anden -- og faktisk endte Danmark meget, meget langt fra drømmene og den helt store hæder.

Festen fes en smule ud i sandet, da Rumænien i kvartfinalens sidste sekunder kynisk kylede Danmark ud af turneringen, hvor der blot var to placeringskampe at se frem til.

  • Jeg synes absolut, at vores VM var en lille smule uforløst. Der var rigtig mange gode momenter, men jeg synes også, man kom hjem med en uforløst følelse, netop fordi man har forbedret sig så godt, fortæller fløjspiller Ann Grete Nørgaard til tv3sport.dk.

Siden den daværende landstræner Jan Pytlick lancerede projektet 'Ny start' for et par år siden, var målsætningen at erobre medaljer ved det netop afviklet verdensmesterskab på dansk grund.

Det sidste år har landsholdsspillerne målrettet trænet sig op til at toppræstere, men den helt store forløsning udeblev.

  • Jeg havde i hvert fald glædet mig rigtig meget til den slutrunde og havde håbet det kunne være vores. Det blev det aldrig. Det er skide ærgerligt, men sådan er det.

  • Det der rammer mine følelser mest, er, at jeg ikke følte, vi blev ordentlig færdige. Det er jo ikke skønne spildte kræfter, for vi har fået noget med derfra.

  • Men vi er super skuffet over, at det endte som det endte, fordi vi helt klart havde satset på mere, slutter landsholdsfløjen.

Næste alvorlige opgave for kvindelandsholdet er til marts, hvor OL-kvalifikationen finder sted i Danmark.

Her møder Klavs Bruun Jørgensens tropper Rumænien, Montenegro og Uruguay, hvor de to bedste nationer får en billet til de olympiske lege i Brasilien.

Andre gode nyheder