Montenegrinsk keeper drømmer om OL-medaljer

Af: Ritzau
Montenegros målvogter Alma Hasanic anser Balkan-landets chancer for at forsvare OL-sølvmedaljerne fra 2012 i Brasilien som vældig store.
Det montenegrinske landshold kommer på en stor opgave, når de olympiske lege om godt og vel fem måneder skydes i gang.
I det hårde felt at kompetente nationer, håber Alma Hasanic, at hun om præcis 150 dage får hængt en OL-medalje om halsen.
- Ud over Argentina, som vel nok er den svageste modstander, så tror jeg, det bliver meget jævnbyrdigt. Det bliver hårdt, men vi skal selvfølgelig kæmpe om medaljer, lyder målsætningen fra Alma Hasanic.
Spørgsmål: Hvem er så guldfavoritter?
- Altså, det må nok være det norske landshold som vanligt. De har stået i sådanne situationer mange gange før, og de har et meget sammenspillet hold, der er meget giftigt.
Spørgsmål: Hvordan ville det være netop at slå nordmændene i en OL-finale?
- Det ville være helt fantastisk. Norge er et land, jeg har boet i og spiller for til daglig i Larvik. Men når man er på landsholdet hernede, vil man vinde med det her hold, påpeger keeperen med bosniske rødder.
På skadesfronten har Montenegro dog en del at kunne rette op på frem mod landsholdets anden deltagelse ved et OL.
-
Suzana Lazovic tror jeg, bliver klar. Men vi kan helt klart mærke savnet af vores rutinerede anfører Marija Jovanovic, som er korsbåndsskadet.
-
Tiden for Marija bliver vældig vanskelig, men nu må vi se tiden an, slutter Alma Hasanic, der blandt andre kommer til at stå over for landsholdskollega Jovanka Radicevic i Champions League-ottendedelsfinalerne med Larvik HK om to uger.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










