Gå til hovedindhold

Sådan spilles herrelandsholdets OL-kampe

Sådan spilles herrelandsholdets OL-kampe

Af: Ritzau

Programmet for det danske herrelandsholds indledende kampe under de Olympiske Lege er offentliggjort. Få overblikket over spilleplanen her.

Om godt tre måneder dyster flere tusinde af verdenstoppens atleter om olympisk metal.

Rejsen for Mikkel Hansen og co. mod det første sæt olympiske medaljer til dansk herrelandshold begynder søndag den 7. august -- to dage efter åbningsceremonien, oplyser Dansk Håndbold Forbund på sin hjemmeside.

Herrelandsholdet spiller deres indledende kampe hver anden dag klokken 14.40 lokal, brasiliansk tid.

Danmarks indledende kampe ved OL (dansk tid):

  1. august kl 19.40 mod Argentina
  2. august kl. 19.40 mod Tunesien
  3. august kl. 19.40 mod Kroatien
  4. august kl. 19.40 mod Qatar
  5. august kl. 19.40 mod Frankrig

Fire går videre fra hver pulje.

Efter det indledende gruppespil bliver Danmark, hvis de går videre, parret med ét hold fra gruppe B; enten Tyskland, Egypten, Sverige, Slovenien, Polen eller værtsnationen Brasilien.

Kvartfinalerne spilles den 17. august, semifinalerne den 19. august, mens medaljekampene løber af stablen den 21. august.

Dameturneringen spilles på lige datoer, mens herrerne spiller på ulige datoer.

Andre gode nyheder