Gå til hovedindhold

For femte gang: NFH henter ny brasilianer

For femte gang: NFH henter ny brasilianer

Af: Ritzau

For femte gang i klubbens historie er det lykkes ligaklubben Nykøbing Falster at hente en brasiliansk verdensmester til truppen.

Navnet er Deonise Fachinello Cavaleiro, og den 32-årige profil skifter med øjeblikkelig virkning til Boxer Dameligaens tredjeplads fra Nykøbing Falster, hvor aftalen løber sæsonen ud.

Barbara Arenhart, Karolina de Souza, Mariana Costa og Elaine Gomes huserer alle, pånær Gomes, lige nu på Nykøbing Falsters stjernespækkede ligahold.

Tirsdag aften kunne den ambitiøse ligaklub så offentliggøre signeringen af endnu en brasilianer.

Deonise Fachinello Cavaleiro kommer fra CSM Bukarest, hvor den dansk polske landstræner Kim Rasmussens svinger trænerstokken -- men efter gentagne ønsker om at bryde ud med kontrakten, er en aftale med Nykøbing Falster så altså faldet på plads.

  • Jeg har haft fire ønsker til truppen, og Deonise opfylder tre ud af fire for os. Jeg har siden sæsonstarten ønsket at supplere truppen med en stor og erfaren forsvarsspiller, påpeger cheftræner Niels Agesen i en pressemeddelelse.

  • Jeg glæder mig til at få hende med på holdet, og er sikker på at vi i en situation med vores overraskende tredjeplads, kan få stor gavn af en så rutineret spiller som Deonise, afslutter han.

Med det brasilianske landshold led Deonise Fachinello Cavaleiro søndag et smertefuldt nederlag til Rumænien i ottendedelsfinalen, og de kommer således ikke til at forsvare deres VM-guld fra 2013.

Andre gode nyheder