Gå til hovedindhold

Alstad: Fra overrevet akillessene til VM-guld

Alstad: Fra overrevet akillessene til VM-guld

Af: Ritzau

På 358 dage gik norske Ida Alstad fra en overrevet akillessene i pokaltriumfen med FC Midtjylland til at stå med VM-guld hængende om halsen

Det så alt andet end lovende ud, da 30-årige Ida Alstad pludseligt sank sammen i pokalfinalen mod Team Tvis Holstebro og hun i stærke smerter tog sig til ankelen.

Ida Alstads hjerteskærende smerteskrig rungede hult i JYSK Arena og kvalte fuldstændig stemningen for en stund.

Efterfølgende scanninger afløserede, at akillessene således var revet over.

I første omgang havde den norske landsholdslegende krøllet alle planer om at deltage ved verdensmesterskaberne i Danmark sammen. Men knap et år efter stod hun altså og kunne kalde sig verdensmester for anden gang i karrieren.

  • Da jeg blev skadet, lavede jeg en plan, som viste, at der ville gå seks måneder, inden jeg overhovedet fik lov til at begynde at løbe, indleder Alstad overfor tv3sport.dk.

  • Der forstod jeg først rigtigt, at det ville tage lang tid. Men jeg kom igennem det, og det har været et godt team rundt omkring mig. Jeg føler, jeg har gjort et godt stykke arbejde for at stå her, uddyber hun.

Men det har ikke været helt uden bekymringer, at Ida Alstad så småt påbegyndte genoptræningen.

For alderen var ikke ligefrem en given fordel, forklarer nordmanden.

  • Når man er 30 år, er man selvfølgelig bange for, om man vil komme tilbage, og blive lige så god. Jeg havde en drøm om at komme tilbage til OL i Brasilien. I mine planer lå der ikke noget VM her i Danmark, afslører hun.

  • Jeg har fået trænet godt rigtig, og jeg har haft et godt team omkring mig, hvor støtten fra venner og familie har været vigtig. Det er utrolig dejligt at få den her (VM-guldmedalje red.) som en julegave, storsmiler en tydelig stolt Alstad.

Det var Ida Alstads femte guldmedalje ved en slutrunde med det norske kvindelandshold på bare fem år.

Andre gode nyheder