Ekstatisk Polman: Vi er kommet ned på jorden igen

Af: Ritzau
Efter semifinalesejren over Polen kogte følelserne over for de hollandske spillere, der dog sidenhen er kommet ned på jorden igen, forsikrer Estavana Polman.
Hollands 16 landsholdsspillere står over for håndboldkarrierens største oplevelse, når de søndag eftermiddag træder ind til VM-finalen foran hele klodens håndboldpublikum mod end Norge.
Men Team Esbjerg-spilleren Estavana Polman har dog stadig svært ved at forstå, at Holland om få timer skal spille finale.
-
Jeg kan stadig ikke forstå, vi er i finalen. Det er totalt vanvittigt. Vi er kommet ned efter sejren over Polen. Vi har trænet og forberedt os på video, så vi ved, hvordan vi skal slå Norge, fortæller Polman til tv3sport.dk.
-
Det går ikke rigtig op for en endnu. Jeg vågnede op, og tænkte, det er en dag som alle andre. Vi spiller stadig en slutrunde, og vi skal bevare vores fokus.
Den hollandske stjerne var ikke meget for at pege på Norge som værende favoritter til at snuppe guldet. Hvorfor kan Holland ikke lige så godt snuppe VM-guldet?
Estavana Polman lader svaret hænge i luften.
-
En finale er en finale. Men alt kan ske i håndbold, og vi må være ærlige at sige, Norge står med favoritværdigheden. De har så meget erfaring, og vi har ingen. Men vi kan sagtens overraske igen.
-
Så længe vi spiller, som vi har gjort igennem hele turneringen, så skal det nok gå. Det hele handler om kampen inde på banen, og alt skal gå op i en højere enhed.
Man skal blot nævne ordet 'nederlag', så ryster den blonde bagspiller fra Esbjerg på hovedet.
Scenariet om at ende ud med VM-sølv anser Estavana Polman ikke som værende en mulighed.
-
Et nederlag eksisterer ikke for os. Vi går efter at holde fokus på finalen, og så går vi efter at vinde guldet. Jeg vil vinde med 10 mål, men hvis vi vinder med ét mål, er det stadig os, der tager guldet.
-
Nu står vi her, og vi mangler det sidste lille skridt, før vi fucking står med guldet om halsen. Hvor fedt lyder det?
-
Lad det bedste hold vinde, afslutter den hollandske målsluger.
Klokken 17.15 løber de to hold på banen til den 22. VM-finale gennem tiden.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










