Gå til hovedindhold

Victor Nelsson efter ´fantastisk´ Galatasaray-skifte: ´Det gør mig mest rasende.´

Af: Victor Nyrup Henriksen

Victor Nelsson har fundet sig godt til rette i sin nye tyrkiske storklub Galatasaray, hvor den danske forsvarsspiller allerede har bidt sig fast i startsopstillingen.

Det kom næppe som nogen stor overraskelse for ret mange, at den daværende FCK-spiller Victor Nelsson i sommerens transfervindue søgte mod nye og større fodboldudfordringer, efter at den danske midtstopper havde stor succes for hovedstadsklubben.

Nelssons valg faldt på den tyrkiske storklub Galatasaray, og det valg har danskeren ifølge tyrkiske medier bestemt ikke fortrudt.

-Det var en fantastisk mulighed for mig, og jeg ville gerne herned og spille. Det faktum, at holdet består primært af unge spillere, var også en af de ting, som tiltrak mig, siger Nelsson.

-Jeg havde hørt, hvor fantastiske fansene var, og jeg vidste, at galatasaray er en stor klub, ikke bare i Tyrkiet, men i hele Europa.

Skiftet til Galatasaray har naturligvis også betydet, at den nu tidligere FCK-spiller er flyttet til Istanbul, og her er det især en ting, som irriterer danskeren.

-Jeg har aldrig set noget, der ligner traffiken i Istanbul før. Det har virkelig overrasket mig, og det er noget af det, som kan gøre mig mest rasende.

Du kan høre Per Frimann sætte ord på Victor Nelssons skifte i videoen øverst i artiklen.

Andre gode nyheder