Tre kvinder skal dømme i VM-slutrunden i Qatar
Af: Web
FIFA har til den 22. slutrunde om verdensmesterskabet i fodbold for mænd for første gang udpeget kvindelige dommere.
Af Frits Ahlstrøm
38-årige Stéphanie Frappart fra Frankrig, 36-årige Yoshimi Yamashita fra Japan og 33-årige Salima Mukansanga fra Rwanda skal sammen med 33 mænd dømme de 64 kampe i Qatar fra 21. november til 18. december.
-Vi har fulgt flere end 50 dommer-trioer nøje siden 2019 og har på den baggrund i samarbejde med de seks kontinentale forbund udtaget de bedste i verden uanset køn, udtaler formanden for FIFA’s dommerkomité, italienske Pierlugi Collina, til forbundets hjemmeside.
De 36 dommere, 69 assistenter (deriblandt også tre kvinder) og 24 VAR-officials skal allerede i løbet af sommeren deltage i tre samlinger i henholdsvis Asunción, Madrid og Doha for teknisk, teoretisk, fysisk og mentalt at være bedst muligt forberedt til opgaverne.
-Det er vigtigt, vi lægger en fælles linje for hvordan, kampene skal dømmes, oplyser Massimo Busacca, schweizeren, der ligesom Pierlugi Collina har en fortid som topdommer og nu er den administrative chef for FIFA’s dommer-sektion. De skal instrueres i, at det er dommernes ansvar at beskytte spillerne, værne om fodboldens ry, forstå spillet ud fra et teknisk og taktisk perspektiv og være opmærksom på spillernes og holdenes forskellige mentalitet.
De 36 dommere er (i alfabetisk rækkefølge):
Ivan Barton (El Salvador)
Chris Beath (Australien)
Raphael Claus (Brasilien)
Matthew Conger (New Zealand)
Ismail Elfath (Marokko)
Mario Escobar (Guatemala)
Facundo Tello (Argentina)
Alireza Faghani (Iran)
Stephanie Frappart (Frankrig)
Bakary Gassama (Gambia)
Mustapha Ghorbal (Oran)
Victor Gomes (Sydafrika)
Abdulrahman Al-Jassim (Qatar)
István Kovács (Rumænien)
Ma Ning (Kina)
Danny Makkelie (Holland)
Szymon Marciniak (Polen)
Maguette N'Diaye (Senegal)
Andres Matias Matonte Cabrera (Uruguay)
Said Martínez (Honduras)
Antonio Mateu Lahoz (Spanien)
Mohammed Abbulla Hassan Mohamed (Emiraterne)
Salima Mukansanga (Rwanda)
Kevin Ortega (USA)
Michael Oliver (England)
Daniele Orsato (Italien)
César Arturo Ramos (Mexico)
Fernando Rapallini (Argentina)
Wilton Sampaio (Brasilien)
Daniel Siebert (Tyskland)
Janny Sikazwe (Zambia)
Anthony Taylor (England)
Clement Turpin (Frankrig)
Jesus Valenzuela (Venezuela)
Slavko Vinčić (Slovenien)
Yoshimi Yamashita (Japan)
De repræsenterer alle seks kontinentale forbund under FIFA:
AFC (Asien) 7
CAF (Afrika) 6
CONCACF (Nord-og Mellemamerika) 5
CONMEBOL (Sydamerika) 6
OFC (Oceanien) 1
UEFA (Europa) 11
Fire lande har hver to dommere med: Argentina, Brasilien, England og Frankrig.
Stéphane Frappert er formentlig den højest profilerede af de tre kvinder. Hun blev FIFA-dommer i 2009 og debuterede i Ligue 1 for mænd i 2019. Samme år dømte hun VM-finalen for kvinder mellem USA og Holland i Paris (2-0) og UEFA Super Cup-matchen for mænd i Istanbul, hvor Liverpool FC efter 2-2 mod Chelsea FC vandt 5-4 på straffespark.
I december 2020 var hun den første kvindelige dommer i UEFA Champions League, da Juventus vandt 3-0 over FC Dynamo Kyiv. Og for knap en måned siden dømte hun den franske cup-finale på Stade de France, hvor FC Nantes besejrede OGC Nice med Kasper Dolberg 1-0.
Stéphane Frappart er blevet kåret som verdens bedste kvindelige dommer i de seneste tre år.
Salima Mokansanga var den første kvindelige dommer i Africa Cup of Nations for mænd, da hun i slutrunden i Cameroun i begyndelsen af 2021 dømte Zimbabwe mod Guinea (2-1), mens Yoshimi Ymashita skrev historie i april, da hun dømte Melbourne City FC mod Jeonnam Dragons FC fra Sydkora i Asian Champions League for mænd.
I videoen øverst i artiklen kan du høre Jan Mølby og Preben Elkjær sætte ord på det danske landsholds måske største stjerne Christian Eriksens comeback efter sit hjertestop ved EM i sommer.











