Gå til hovedindhold

Officielt: Barca-legende takker af

Af: Ritzau

På et netop overstået pressemøde bekræftede 35-årige Xavi Hernandez, at han til sommer skifter tilværelsen i Barcelona ud med Qatar-klubben Al-Sadd på en to-årig aftale.

736 kampe, 83 mål, 92 assists, otte mesterskaber og tre Champions League-titler siden sin debut i august 1998. Men til sommer er det altså slut. Xavi Hernandez takker efter sæsonen af i Barcelona efter flere årtiers tro tjeneste.

Foruden Barcelonas nuværende stjerner som Lionel Messi, Luis Suárez og Neymar, har Xavi gennem karrieren serviceret spillere som Patrick Kluivert, Luís Figo, Ronaldinho, Thierry Henry og Zlatan Ibrahimovic.

Xavi har dog fortsat mulighed for at tilføje yderligere to titler til CV'et, da to af Barcelonas tre resterende kampe tæller Copa de Rey-finalen mod Athletic Bilbao og senere Champions League-finalen, hvor de italienske mestre fra Juventus venter.

Midtbanespilleren kan i Al-Sadd se frem til at blive holdkammerat med den tidligere Wolfsburg-bomber Grafite og den forhenværende Premier League og Ligue 1-spiller, Nadir Belhadj.

Andre gode nyheder