Ifølge engelske Skysports er Real Madrid tæt på at kunne præsentere ny angriber.
Luka Jovic er gennem den seneste tid blevet sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid, og nu er Frankfurt-angriberen tilsyneladende meget tæt på et skifte til den spanske kongeklub.
Således skriver engelske Skysports, at den 21-årige Jovic har skrevet under på en fem-årig kontrakt med Real Madrid, der angiveligt må betale Frankfurt et transferbeløb svarende til omkring 450 millioner kroner for serberen.
Luka Jovic har lavet 17 mål i Bundesligaen i denne sæson, hvor han inden sidste runde ligger nummer tre på rækkens topscorerliste.
🏆 Se finalen i Sydbank Pokalen mellem Brøndby og FC Midtjylland direkte på TV3+ og Viaplay fra fredag kl. 14.00.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










