Overtro eller ej: Zidane sender sine spillere halvvejs omkring jorden for at gentage succes
Af: Ritzau
Da Zinédine Zidane for godt to måneder siden vendte tilbage til rollen som cheftræner i Real Madrid CF, havde klubben allerede bestilt en træningslejr i Los Angeles op til 2019-20 sæsonen.
Af Frits Ahlstrøm
Franskmanden bad dog ledelsen om at annullere den og i stedet reservere faciliteterne hos Montreal Impact, den canadiske klub, som spiller i Major League Soccer.
Overtro eller ej – Zinédine Zidane ønskede at indlede sæson-forberedelserne samme sted som i 2016, da han debuterede som cheftræner i klubben og førte den til triumfer i både La Liga og UEFA Champions League.
Opholdet i Montreal varer en uge inden Zidane og hans spillere fortsætter sydpå for at spille følgende træningskampe:
-
- juli i Houston mod FC Bayern München
-
- juli i Maryland mod Arsenal FC
-
- juli i New Jersey mod Club Atlético de Madrid
Derfra går turen til München for at deltage i den årlige Audi Cup med FC Bayern München som arrangør på Allianz Arena. Modstanderen er Tottenham Hotspur FC og dernæst – afhængig af resultaterne – værterne eller Fenerbahçe SK i finalen eller kampen om 3. pladsen.
Truppen er tilbage i Madrid den 1. august – efter en flyrejse på 18.329 km (eller næsten halvvejs rundt om jorden ved Ækvator).
Real Madrid sluttede denne sæson i La Liga med at tabe 2-0 til Real Betis hjemme på Estadio Santiago Bernabéu – med Gareth Bale på bænken i hele kampen.
Ved samme lejlighed dømte Alberto Undiano Mallenco sin sidste kampe på eliteplan, eftersom han fylder 46 år i oktober og dermed falder for aldersgrænsen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










