Gå til hovedindhold

Real Madrid præsenterer planer for nyt topmoderne Bernabeu - se videoen

Af: Peter Schulz

Real Madrid præsenterer planer for et nyt Bernabeu med plads til 80.000 tilskuere.

-Det nye Santiago Bernabeu kommer til at være det bedste stadion i verden, siger Real Madrids præsident Florentino Perez overfor den spanske presse.

Kommentaren faldt, da Florentino Perez præsenterede klubbens planer om en fire år lang ombygning og modernisering af Real Madrids stadion.

Du kan se videoen lidt længere nede i artiklen.

Byggearbejdet kommer til at starte denne sommer, og det ventes at vare imellem tre og fire år at gøre færdigt.

-Vi står overfor et af de store projekter for Real Madrids fremtid, og selvfølgelig også for byen Madrid. Det nye Santiago Bernabeu vil være en vigtig forbedring for klubben, men også for dens omgivelser, siger Florentino Perez desuden.

-Det nye stadion vil give os mulighed for at fortsætte med at vokse. Det vil give Real Madrid mulighed for at forblive konkurrencedygtige i et mere og mere vanskeligt scenarie i international fodbold, siger Perez.

Bernabeu slog dørene op for første gang i 1947 og blev senest moderniseret i 2001.

Du kan se Real Madrids flotte præsentationsvideo her:

Andre gode nyheder