Gå til hovedindhold

Av: Agüero misser Man Utd-kamp

Av: Agüero misser Man Utd-kamp

Af: Ritzau

Manchester Citys Sergio Agüero blev skadet i Argentinas nederlag til Ecuador. Han misser derfor det store Manchester-derby i Premier League.

I torsdagens overraskende 2-0-sejr til Ecuador over Argentina var nederlaget ikke det eneste, der smertede Sergio Agüero efter kampen. Den 27-årige angriber blev nemlig skadet efter 24 minutter.

Skaden er formentlig af så slem karakter, at den vævre dribler må tilbringe en måned på sidelinjen. Dermed misser han Manchester-derbyet 25. oktober, når hans klub Manchester City møder Manchester United i toppen af Premier League.

En scanning har vist, at det er baglåret, som den er gal med. Det internationale fodboldmedie Goal.com mener at vide, at Manchester City allerede før Argentinas landskamp imod Ecuador advarede Argentina-staben omkring Sergio Agüeros baglår. Landstræner Tata Martino gjorde det dog klart, at alle spillere var helt klar forud for kampen mod Ecuador.

Udover Manchester-derbyet misser Sergio Agüero formentlig også fire Premier League-kampe yderligere og de europæiske opgør imod Sevilla.

Andre gode nyheder