Gå til hovedindhold

Mourinho med dårligt nyt om stjerneskade: ANER IKKE hvornår han kommer tilbage

Manchester United ligger fortsat i den sjove ende af Premier League-tabellen, men det er med flere etablerede spillere på skadeslisten.

Af Laurits Lyck

Lørdagens sejr over Tottenham hjemme på Old Trafford var på alle måder en forløsning for José Mourinho og Manchester United. Nu har holdet bevist, at de altså godt kan tage tre point mod et tophold.

Jovist, sejren kom i hus med blot ét mål, og Tottenham var uden holdets største stjerne, målfarlige Harry Kane, men en sejr er en sejr.

Men uden for banen sad flere af Uniteds største stjerner og kiggede på.

Zlatan Ibrahimovic kom, efter hans kontrakt var udløbet med 'De Røde Djævle', i august tilbage i hus, men den knæskade, han fik i slutningen af sidste sæson, kræver fortsat pleje.

Også den franske 800 millioner-mand Paul Pogba er ude med skade.

Tidligere forlød det, at han kunne få comeback i begyndelsen af november, men de forhåbninger skyder manager José Mourinho nu til hjørne.

For tidspunktet for den franske EM-sølvvinders næste kamp for United er stadig meget usikkert.

-Jeg har ingen anelse. Helt ærligt. Jeg har ikke kontrol over hans genoptræningsproces. Han træner ikke med mig. Han arbejder for sig selv, og når det er sådan, kan jeg ikke forudsige noget, siger Mourinho ifølge Mirror.

-Jeg forventer, at Marcus Rojo kommer tilbage efter landskampspausen, for han træner under mig nu.

-Men når det gælder Paul (Pogba, red.), så aner jeg det ikke, afslutter den portugisiske træner.

United spiller tirsdag fjerde CL-gruppekamp mod Mourinhos landsmænd fra Benfica.

HUSK, at du kan se Manchester United - Benfica, når TV3 Sport 2 skifter navn og bliver til TV3 Max. Det hele begynder tirsdag aften kl. 20.40, og inden da kan du se opvarmningsstudiet til CL-runden på 3+ fra kl. 20.00. Som altid kan du også se det hele på Viaplay!

Andre gode nyheder