Man Utd-stjerne er den nye super-sub i Premier League
Af: Peter Schulz
Bør Anthony Martial starte inde noget mere for Manchester United?
Det vil nogen sikkert mene ovenpå franskmandens afgørende scoring i lørdagens 1-0-sejr til Manchester United i storkampen mod Tottenham.
Her kom den tidligere Monaco-spiller nemlig ind fra bænken og afgjorde sagerne.
Og faktisk har Anthony Martial vist sig som noget af en super-sub i denne sæson, hvor han har nettet fire gange som indskifter i Premier League.
Det er flere end nogen anden spiller i Premier League i denne sæson.
Om manager José Mourinho så fortsætter med at benytte angriberen i en rolle, som han åbenbart er effektiv i, eller lader ham spille fra start, ved kun portugiseren.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










