Gå til hovedindhold

Aguero: Ronaldo når aldrig Messi

Aguero: Ronaldo når aldrig Messi

Af: Ritzau

Sergio Aguero mener ikke, at Cristiano Ronaldo kommer i nærheden af Lionel Messis niveau

Den argentinske stjerneangriber Sergio Aguero lovpriser landsmanden Lionel Messi, mens han joker med, at Ronaldos syv-tal på ryggen repræsenterer portugiserens niveau.

  • Hverken Cristiano eller nogen anden kommer tæt på "Leo". Han er en ti'er, mens Ronaldo er tre points lavere, udtaler Aguero ifølge TyC Sports.

  • Ingen kommer til at nå Messis niveau, men alle har jo hver deres mening. Jeg siger ikke det her, fordi han er min ven. Jeg ser ham som den fodboldspiller, han er, og når man er i nærheden af ham, så bliver man nærmest blæst omkuld af den fart, han har med bolden, lyder det fra Manchester City-angriberen.

Aguero og Messi har været gode venner siden, de sammen var med til U-20 VM i 2005 for Argentina.

Lionel Messi er i øjeblikekt plaget af en knæskade, der dermed holder ham ude af Argentinas trup til kampene mod Ecuador og Paraguay.

Andre gode nyheder