Efter matchvinder-præstation: Arsenal tilbyder ENORM lønforhøjelse til stortalent
Af: Jonas Helmy
Arsenals Carabao Cup-helt Eddie Nketiah star over for en stor lønforhøjelse efter sin fornemme præstation mod Norwich.
Det 18-årige stortalent kom ind fra bænken i Carabao Cup-kampen mod Norwich.
På det tidspunkt jagtede Arsenal en udligning, og den sørgede Eddie Nketiah for med det samme.
Inden slutfløjt gjorde han det også til 2-1 og sørgede for sin klubs avancement i ligacuppen.
The Sun skriver i dag, at Arsene Wenger var så imponeret af den unge gut, at han nu vil tilbyde ham en lønforhøjelse på 650 %.
Det vil sige, han vil gå fra at tjene 2000 engelske pund i ugen til 15.000 engelske pund i ugen på en femårig-kontrakt.
Eddie Nketiah kom til Arsenal i 2014, da Chelsea ikke valgte at skrive kontrakt med ham
I videoen øverst kan du se 2-1-scoringen af Eddie Nketiah
SÅDAN SENDER VI FODBOLD PÅ VORES KANALER OG VIAPLAY I DAG
Jonas Helmy
jonas.helmy@tv3sport.dk










