Gå til hovedindhold

TILLYKKE! Arsenal-angriber vinder FIFA Puskas Award

Af: Jonas Helmy

Olivier Giroud har her til aften vundet en fornem pris ved FIFAs awardshow i London Palladium.

FIFA Puskas Award går til årets mål, og det har Arsenals Olivier Giroud stået for i sæsonen 2016-2017.

Og for de fleste fodboldfans står målet fuldstændig klart i hukommelsen.

Alexis Sanchez slår et indlæg ind i franskmandens løbebane, og han vælger at afslutte med et skorpionspark, der tager overliggeren ind.

Fuldstændig vanvittigt mål i Premier League-opgøret mod Crystal Palace den 1. januar sidste år.

-Det er en stor ære for mig, og jeg er glad for at modtage prisen i dag, siger Olivier Giroud ved awardshowet.

-Selvfølgelig skal jeg huske at takke mine holdkammerater, for uden dem ville det ikke kunne lade sig gøre. Jeg vil gerne dedikere målet til min far.

Se det vilde mål i videoen øverst sammen med Henrikh Mkhitaryans skorpionspark

Andre gode nyheder