Gå til hovedindhold

Peter Crouch skriver sig selv i Guinness Rekordbog

Af: Jonas Helmy

Den tårnhøje engelske angriber kan i den nyeste udgave af Guinness Rekordborg se sit eget navn figurere.

De fleste kender Peter Crouch for sin lange ranglede statur, sine akrobatiske scoringer dét til trods og sin ikoniske robotdans.

Men det er ikke af de årsager, han har gjort sig fortjent til en plads i Guinness Rekordbog.

Han har nemlig overhalet Alan Shearer med fleste hovedstødsmål i Premier League.

Det gjorde han rent faktisk for et stykke tid siden, men nu bliver det opdateret sort på hvidt i den nyeste udgave af rekordbogen.

Alan Shearer headede 46 mål ind i Englands bedste række, imens Peter Crouch, der fortsat tørner ud for Stoke City i Premier League, har headet 51 mål i rosen.

-Jeg mener, at hvis du er en rigtig angriber, så er du klar i boksen. Altid klar på at modtage bolden eller afslutte første gang. Sådan har jeg altid spillet, og det vil aldrig ændre sig, siger Peter Crouch om rekorden.

I videoen øverst kan du se ét af Peter Crouchs seneste hovedstødsmål

Glæd jer til vores nye Premier League-tiltag PL PUBBEN før opgøret mellem Liverpool og Manchester United.

SE KAMPEN PÅ TV3+ OG VIAPLAY FRA KL. 11:00

Andre gode nyheder