Haha: Politiet i Stoke håner Mesut Özil med genialt tweet
Af: Emil Johnsen
Selv ordensmagten i Stoke er flyvende efter lørdagens sejr over Arsenal.
Der var nærmest eksatiske scener i Stoke, da man lørdag lykkedes med at besejre Arsenal hjemme på Britannia Stadium.
Men det er ikke kun spillerne og tilskuerne, der har deltaget i festlighederne. Også politiet i Stoke har bidraget til morskaben, da man på Twitter svarede på en brugerhenvendelse omkring et røveri.
Brugeren "TheIwobiEffect", som ud fra brugernavnet må antages at være Arsenal-fan, skriver til politiet på Twitter, at han vil anmelde et røveri. Til det svarer politet i Stoke's officielle profil: "Undskyld det sene svar. Vi har haft travt med at lede efter en forsvunden person med efternavnet Özil. Har du set ham?".
Tweetet er tydeligvis rettet mod Arsenal-spilleren Mezut Özils fraværende præstation i nederlaget til Stoke.
Se højdepunkter fra kampen i videoen over artiklen
Se tweetet her:
Emil Johnsen
emil.johnsen@tv3sport.dk










