Viborg-chef har fidus til FCM-guld

Af: Ritzau
Viborg-cheftræner Allan Heine vil sætte sine penge på, at ærkerivalerne fra FCM Håndbold kommer til at forsvare DM-titlen fra sidste sæson.
Om mindre en to uger har danmarksmesterskabet fundet sin rette ejer-kvinde.
Team Esbjerg og FCM Håndbold er dette års to DM-finalister.
Der er ingen tvivl om, at Allan Heine med hjernen spår midtjysk guld, men hjertet peger mod vestjysk triumf.
- Jeg tror, FCM bliver dansk mester igen -- desværre. Oprindeligt kommer jeg selv fra Esbjerg, så jeg håber, de kan gøre det. Jeg har stadig et hjerte, der banker for Esbjerg-egnen, fortæller Allan Heine til tv3sport.dk.
I semifinalerne blev Viborg HK slået ud af netop FCM Håndbold, der røg i sin femte DM-finale på blot seks år.
Derfor står viborgenserne -- som i sidste sæson -- ansigt til ansigt mod Team Tvis Holstebro i de to kampe om bronzemedaljerne.
Selv om Viborg HK naturligvis var skuffede over det store semifinale-exit, så har Allan Heines mandskab langt fra kastet håndklædet i ringen.
-
Vi har to bronzekampe og en pokalkamp, inden sæsonsen er ovre. Det bliver to rigtig hårde kampe med masser af fart i fødderne mod Tvis Holstebro. Vi skal lige sunde os og have evalueret på det her, og så må vi videre.
-
Nogle gange spiller vi rigtig fint, andre gange er det ikke så godt. Det har vist både kendetegnet os og TTH i den her sæson. Det har både været godt og skidt.
-
Jeg tror, det bliver to tætte kampe om bronzen, hvor det bliver de små marginaler, der afgør det. Selvfølgelig tror jeg på os selv, slutter han.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









