Ubærligt: Ung FCM-fløj korsbåndsskadet igen

Af: Ritzau
Det 22-årige FCM-talent Kristina Sommer pådrog sig sidste weekend karrierens anden alvorlige knæskade blot få uger efter, hun tilbagevendte fra netop en korsbåndsskade.
Hele Kristina Sommers verden brød -- igen -- fuldstændig sammen i den sidste Champions League-opgør mod mestrene fra Buducnost sidste søndag.
Undervejs i kampen sank højre fløjen grædende sammen mod halgulvet, og tog sig straks til sit venstre knæ.
Alt imens fornemmelsen af tid og sted forsvandt for en stund, indtog en velkendt smerte Kristina Sommers krop, der med det samme vidste, hvad der var galt.
Endnu en korsbåndsskade havde ramt den purunge U-landsholdsspiller.
- Jeg er virkelig træt af det. Virkelig. Det var jo ikke planen overhovedet, men jeg må bare kæmpe mig tilbage igen. Men det er ikke nemt, fortæller en lettere berørt Kristina Sommer til tv3sport.dk.
Højre fløjen var så småt ved at tilbagevende fra den korsbåndsskade, der har holdt hende ude i hele sæsonen.
Derfor er det et ualmindelig hårdt slag for FCM-profilen, at hun nu igen, igen skal igennem et langt genoptræningsforløb.
-
Jeg synes, det er rigtig surt, for jeg synes, vi har været så gode til at give mit knæ den tid, det skulle have for at være klar. Vi har overhovedet ikke forhastet noget som helst. Jeg er lidt træt af det hele.
-
Jeg ved, det er en hård vej tilbage, men der er ikke andet at gøre end at kæmpe.
Korsbåndsskaden betyder sandsynligvis, at hun misser hele efterårssæsonen, mens Kristina Sommer først vil være spilleklar om et lille års tid.
Nu handler det om at få i særdeleshed håndbolden markant på afstand, understreger hun.
-
Der skal gå noget tid, og man skal have det lidt på afstand. Jeg skal finde noget andet, jeg synes, er sjovt i mellemtiden og måske bruge lidt mere tid på studierne, nu jeg ikke får lov til at være med på håndboldbanen.
-
Jeg skal have håndbolden på afstand.
Spørgsmål: Hvor meget har du sovet siden?
- Det har været begrænset, vil jeg sige. Jeg sover ikke så godt, slutter hun.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dkRitzau
netvagtonside@viasat.dk










