Udsolgt Dokken i Esbjerg skræmmer ikke FCM

Af: Ritzau
Der skal langt mere til at ryste FCM-aktørerne end de 3500 tilskuere i Blue Water Dokken, der torsdag aften vil lægge maksimalt pres på midtjyderne i den afgørende gulddyst.
Team Esbjerg måtte ud med de røde lamper og melde om udsolgt allerede en lille time efter billetterne til tordagens guldbrag blev frigivet.
Blue Water Dokken kommer, ligesom sidste sæson, til at danne en flot ramme om afslutningen på danmarksturneringen på kvindesiden, hvor FCM Håndbold slæber et tremålsforspring med sig fra det første opgør, der sluttede 20-17.
Selv om de tre mål er rare at have i baghånden, så er de midtjyske mestre udmærket klar over, at føringen lynhurtigt kan sættes over styr -- specielt på Esbjergs hjemmebane der bliver fyldt til randen.
-
Jeg glæder mig bare helt vildt meget til at skulle til Esbjerg og spille. Vi ved godt, de har en helt vild stærk hjemmebane og en fantastisk kulisse, fortæller stregspiller Susan Thorsgaard til tv3sport.dk.
-
Esbjerg har set rigtig stærke ud, når de har spillet hjemme i egen hule, så tre mål er absolut ingenting. Vi har haft det svært dernede i år, men kan vi spille lige så disciplineret som i den første kamp, så ser det godt ud.
-
For os er det en ny kamp, og vi går efter at vinde, så vi kan løfte guldet dernede, som vi gjorde sidste år.
Udsigten til at skulle spille i en sand vestjysk heksekedel, er ikke noget, der holder Susan Thorsgaard søvnløs om natten.
- Jeg synes bare, det er fedt. De her kampe med den stemning, er jo noget af det fedeste, understreger hun.
Spørgsmål: Er det noget, der skræmmer dig ved tanken om publikumspresset?
- Nej, overhovedet ikke. Det er super fedt at spille foran eget hjemmepublikum, men det bliver også sjovt at skulle derned igen. Der bliver tryk på.
Susan Thorsgaard bliver bakket op af cheftræner Helle Thomsen, der mener, at FCM-spillerne især i denne sæson har prøvet at spille på udebaner rundt omkring i Europa, hvor der har været endnu mere tryk på.
- Vi har jo spillet Champions League, så vi har nok prøvet at spille på nogle gode udebaner. Esbjerg har en fantastik hjemmebane og j eg synes, det er t at skulle derned og spille. De har en flot arena med mange gode tilskuere, slutter Thomsen.
Klokken 17.10 torsdag blæses den anden guldkamp op.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










