Tønder har kurs mod ligaen efter Nordsjælland-sejr

Af: Ritzau
1. divisionsklubben TM Tønder besejrede i den første kvalifikationskamp Nordsjælland Håndbold på hjemmebane 29-25, og er i princippet kun et nederlag på maksimalt fire mål fra herreligaen.
Sønderjyderne leverede tirsdag aften en lille overraskelse, da Ian Marko Fogs ligatropper fra Nordsjælland Håndbold slog et smut forbi Tønder Sport- og Fritidscenter til den første ud af to kampe om at booke en ligabillet til næste sæson.
Retur til det nordsjællandske tog de neon-grønne favoritter et skuffende 29-25-nederlag med sig, som betyder, at man i næste uges returkamp død og pine skal vinde med et par håndfuld mål, hvis ligadrømmene skal have ben at gå ben.
Opgøret lagde ud i et sandt målorgie, da stillingen efter knap 10 minutters spil var 7-7.
Gæsternes stregkæmpe Dan Beck Hansen sørgede for en 15-16-pauseføring til Nordsjælland, der hurtigt udbyggede føringen til 16-20.
Men i den lille og intime hal i Sønderjylland fik hjemmeholdet efter down-perioden tur i den igen, hvor føringerne skiftedes mellem to og et enkelt mål.
Men ved stillingen 21-21 da dramaet var på sit højdepunkt. Her kom Nordsjællands Morten Thrane i et uheldigt fokus, da han efter at have modtaget en udvisning med strakte arme skubbede voldsomt til Tønders Mathias Jørgensen.
Den rutinerede højre back fik tildelt et rødt kort og endnu en udvisning oven i hatten, så Nordsjælland var i undertal i fire minutter og således måtte undvære Morten Thrane i kampens sidste kvarter.
Tønder fik bragt sig i front med et enkelt mål 26-25. Men Nordsjælland evnede ikke at score i de sidste fem minutter mod Tønders tre mål, hvorfor kampen endte 29-25.
Sygdomsramte Nicolai Pedersen blev kampens topscorer med ni mål. Hjemmeholdets Kristian Larsen blev Tønders mest scorende med seks mål.
På mandag lægger Helsinge Hallen gulv til returkampen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk







