Skuffet Mørk: Skulle fandeme have haft to point!

Af: Ritzau
Mors-Thy Håndbold tog mandag med det ene point mod Nordsjælland et skridt ud i ingenting, mener Markus Mørk.
Slutresultatet 22-22 i Helsingør Hallen mellem Nordsjælland og Mors-Thy Håndbold, var der groft sagt ingen af holdene, der kunne bruge til særlig meget i tabellen i Boxer Herreligaen.
Derfor var det også en lidt mellemfornøjet Markus Mørk, der efter det skuffende uafgjorte resultat var meget utilfreds med Mors-Thys indsats i specielt anden halvleg.
-
Afslutningsmæssigt skal vi være superglade for det ene point. Kampen igennem er jeg virkelig utilfreds med, at vi ikke får sluppet løs, og det er sgu som om, vi er hæmmet lidt af kampens betydning, afslører Markus Mørk overfor tv3sport.dk.
-
Vi står i den situation lige nu, hvor det både kan hedde slut- eller nedrykningsspil. Derfor var det lidt et skridt i ingenting, for det er sgu lidt specielt at lægge, hvor vi gør.
Holdet er i skrivende stund fire point fra SønderjyskE på ottendepladsen, som udløser en billet til slutspillet.
Kigger man nedad i tabellen, er der blot to point ned til HC Midtjylland på 12. pladsen.
Morsingboerne kæmper en hård kamp om at undgå en af de to faretruende pladser i tabellen, som betyder, at man skal ud og kæmpe overlevelse i landets bedste håndboldrække mod et 1. divisionshold.
Spillet inde på banen bar tydeligt præg af kampens enorme betydning, og det ærgrer Mørk.
-
Det lægger sgu nogle bånd på os på en eller anden måde, så vi ikke får spillet, det spil, vi kan. Jeg er overbevist om, at hvis vi havde spillet bare lidt bedre, så havde vi fået de to point.
-
Jeg står med en ambivalent følelse, for vi skulle fandeme helst have haft to point. Vores tre mål i de første 20 minutter af anden halvleg, viser bare lidt om den mentale tilstand, vi er i, konstaterer han.
Nu resterer der to kampe mod Århus Håndbold og SønderjyskE, som Mors-Thy begge kalder for store finaler.
Der er ikke råd til de store svipsere for Jan Paulsens tropper, hvis ikke holdet skal sikre sig en af overlevelsespladserne og en tidlig sommerferie.
-
Det er vigtigt at lære af de negative ting og tage de positive med videre. Vi tager en kamp ad gangen, og så må vi se, hvad det rækker til.
-
Vi har svært ved helt at kapere de her svære situationer, og det må vi blive bedre til, slutter han.
På lørdag venter Århus Håndbold i næstsidste spillerunde på hjemmebane i 'Bette Balkan'.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








