Gå til hovedindhold

Mors-Thy forlænger med allround-spiller

Mors-Thy forlænger med allround-spiller

Af: Ritzau

Altmuligmanden Nicolai Sommer og Mors-Thy Håndbold er blevet enige om en to-årig kontraktforlængelse.

Den 23-årige bagspiller kom til den vestjyske ligaklub tilbage i 2014, men samarbejdet fortsætter som minimum frem til 2018.

Kontraktforlængelsen kunne klubben tirsdag offentliggøre på deres hjemmeside.

Cheftræner Jan Paulsen ser store muligheder i Nicolai Sommer, som han mener, har et giftigt skudrepertoire.

  • Hans force ligger i vurderingsspillet, hvilket også gør, at specielt i overtallet er han manden der skal tage ansvar. Ud over det har han er giftig skudafvikling -- han er ikke en stor fysisk spiller, men hans balance og håndled, gør at han har et rigtigt godt skud, mener Jan Paulsen.

  • Sommer er en spil-intelligent spiller, som er taktisk dygtig og skarp på spilopsætningen i angrebet.

Bagspilleren fortæller, at der var flere årsager til, at underskriften på en kontraktforlængelse netop blev skrevet under med Mors-Thy.

  • Jeg er tryghedsmenneske, og det tager tid for mig at falde ordentligt til, så derfor er er jeg glad for at kunne fortsætte her i klubben.

  • Det er en god klub, hvor jeg er faldet godt til og hvor jeg har det rigtig godt, understreger han.

Nicolai Sommer har i denne sæson banket 15 mål i kassen for Mors-Thy, hvor han også har leveret 14 målgivende afleveringer.

Andre gode nyheder