Gå til hovedindhold

Spansk OL-chok: Taber til Slovenien

Spansk OL-chok: Taber til Slovenien

Af: Ritzau

Den spanske OL-deltagelse kan hænge i en meget tynd tråd, efter de fredag aften noget overraskende tabte til Slovenien med cifrene 21-24.

De spanske verdensmestre fra 2013 har sat sig selv under et gevaldigt pres i forhold til at kvalificere sig til sommerens olympiske lege i Rio de Janerio.

Første spanske modstander i OL-kvalifikationen endte også med at blive det første nederlag mod Slovenien, som slog til på det rigtige tidspunkter, og som i sidste ende stak af sted med to højst overraskende point.

Spanien førte ellers komfortabelt efter første halvleg, hvor føringen lød på 16-12.

Forhåndsfavoritterne var på vej mod pligtsejren, men efter pausen gik gassen noget så gevaldigt af ballonen.

Angrebsspillet gik nærmest fuldstændig i stå for Spanien, der blot fandt vej til Sloveniens netmasker sølle fem gange mod slovenernes 12.

Dermed strøg den overraskende 24-21-sejr ind på Sloveniens konto.

Malmø Arena danner rammen i denne weekend om OL-kvalifikationspulje 2, hvor Sverige, Slovenien, Spanien og Iran kæmper om de to pladser til sommerens lege.

Sverige og Iran tørner sammen i den sene kamp fredag.

For at gøre sig forhåbninger om deltagelse ved OL skal Spanien nu død og pine vinde de sidste to kampe mod værterne fra Sverige og upåagtede Iran.

De to bedste hold snupper en billet til OL i Brasilien.

Andre gode nyheder