Gå til hovedindhold

Sensationssejr i Aalborg luner i Skive fH

Sensationssejr i Aalborg luner i Skive fH

Af: Ritzau

Skive fH leverede onsdag aften en artig overraskelse, da bundproppen og ligaoprykkerne sensationelt slog mesterskabsbejlerne fra Aalborg Håndbold på udebane 25-27.

Nordjyske Aalborg Håndbold har været særdeles stærke på hjemmebane i denne sæson, og har på nær et nederlag til HC Midtjylland udraderede de besøgende ligahold.

En stor del af Boxer Herreligaens mandskaber rejser som oftest fra Gigantium med pointtab i bagagen, og det var heller ikke med de helt store armbevægelser, at Skive fH onsdag aften entrerede det nordjyske.

Ikke desto kunne skibonitterne fatte hinanden i favnen efter at have hevet en 25-27-sejr hjem over Boxer Herreligaens absolutte tophold, Aalborg Håndbold.

  • Det hele gik op i en højere enhed, og så skal man aldrig undervurdere, at Aalborg måske havde taget lidt for let på kampen, det ved man aldrig helt, indleder Skive-træner, Simon Sørensen, overfor tv3sport.dk.

I de seneste fem indbyrdes kampe har Skive fH ikke fået point mod nordjyderne-- men har faktisk været skræmmende tæt på. flere gange.

Onsdag aften væltede den her store forløsning så endelig ind over Skive-mandskabet, fortæller Simon Sørensen.

  • De spillere vi havde til rådighed leverede en suveræn indsats. Det er personligt for mig én af de største sejre, jeg har været med i. De var ved 1-1 og 22-22, men ellers var det os, der jo førte hele kampen.

  • Sejren var en kæmpe forløsning for holdet. Det var ikke to point, vi havde kalkuleret med på kontoen. Men i Skive fH går man ind til hver kamp med den idé om, at vi har chance for point. Nogle kampe er selvfølgelig mere realistiske end andre.

At slå Aalborg Håndbold på udebane har banket en hulens masse selvtillid ind i Skive-truppen, der ellers har tabt terræn i bundstriden med nederlag til forfølgerne fra Nordsjælland Håndbold, Ribe-Esbjerg og Mors-Thy Håndbold.

  • Det giver en stor tro på, at når vi slår Aalborg i Aalborg, så kan vi slå alle hold på de rigtige dage. Men vi er også bevidste om, at vi har Skanderborg næste gang, og hvis ikke vi præsterer mod dem, så er det et hold, vi nemt kan få en øretæve mod.

  • Så vi er glade de næste 24 timer for sejren for de point, er der ingen, der kan tage fra os. Herefter begynder vi at arbejde hårdt på at finde ud af, hvordan vi kan fighte os til flere point.

De to point til Skive bringer dem en smule tættere på Ribe-Esbjerg, der lige nu står med fem point -- blot et enkelt fra Skive fH.

14.- og sidstepladsen efter de 22 spillerunder rykker direkte ned i 1. division.

Andre gode nyheder