Medie: Aalborg har Tvedten-afløser klar

Af: Ritzau
Rhein Neckar-Löwen, som har voldsom kurs mod det tyske mesterskab, mister venstre fløjen Stefan Sigurmansson til det nordjyske ligahold Aalborg Håndbold.
Nordjyderne skulle efter sigende have afløseren for fløjlegenden Håvard Tvedten klar i kulissen.
Ifølge det tyske medie, Mannheimer Morgen, forlader islandske Stefan Sigurmansson Rhein Neckar-Löwen, som han har spillet for i fire sæsoner, til fordel for Aalborg Håndbold.
Derfor kan den 26-årige fløjprofil bliver islænding nummer tre i Aalborg-truppen til den kommende sæson, da cheftræner Aron Kristjansson og landsholdsprofiler Arnor Atlasson allerede har sikret sig en plads på holdet.
Den 196 centimeter høje venstre fløj står noteret for 59 mål i 52 kampe for det islandske herrelandshold.
Rhein Neckar-Löwen fører Bundesligaen med et enkelt point ned til danskerklubben Flensburg-Handewitt.
Der resterer blot to spillerunder i verdens stærkeste liga, inden vinderen kåres.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








