Gå til hovedindhold

Odense gjorde det igen: Fjerde sejr i træk

Odense gjorde det igen: Fjerde sejr i træk

Af: Ritzau

HC Odense viser for alvor tænder, og flåede i onsdagens ligakamp Team Tvis Holstebro fra hinanden i fynboernes fjerde ligasejr i træk.

26-19 viste måltavlen i Odense Idrætshal efter Team Tvis Holstebro gik fuldstændig døde for kræfter efter pausen.

Indledningsvist kom Pether Krautmeyers slagne tropper bedst fra start, og virkede egentlig til at have rystet sidste rundes 13 målsnederlag til København Håndbold af sig.

Men så steppede HC Odense gevaldigt ind i kampen, og fik bragt sig foran med 11-9 efter første halvleg.

Nedsablingen fortsatte blot efter pausen, hvor de fynske værter fortsat spillede med god gejst.

I slutfasen satsede Team Tvis Holstebro med at tage keeper Silje Solberg ud, mens Jette Hansen blev iført keepertrøjen.

Derfor gik kunne føringen fra 23-17 blive udbygget til slutresultatet 26-19.

Sarah Iversen blev HC Odenses mest scorende med otte scoringer, mens Nathalie Hagman nettede syv gange.

De to point bringer Flemming Larsens tropper op på ottendepladsen med 16 point. Holdet ligger á point med København, men de er bedste indbyrdes med dem.

Team Tvis Holstebro frister en tilværelse som nummer seks.

Andre gode nyheder