Gå til hovedindhold

HCO henter endnu en brasilianer

HCO henter endnu en brasilianer

Af: Ritzau

Storsatsende HC Odense har underskrevet en opsigtsvækkende to-årig kontrakt med den brasilianske højre fløj Jessica Quintino.

I kølvandet på lørdagens syvmålssejr over SønderjyskE kunne HC Odense offentliggøre signeringen af den brasilianske landsholdsprofil Jessica Quintino.

Trænerduoen Jan Pytlick og Ulrik Kirkely er svært tilfreds med at råde over en af verdens bedste fløjspillere.

  • Det er en markant styrkelse at få Quintino med på holdet. Hun er teknisk meget dygtig, springteknikken er i top og hun er stærk i kontrafasen, fortæller Jan Pytlick i en pressemeddelelse.

  • Jeg glæder mig til at blive en del af en af de bedste ligaer i verden. Jeg har hørt meget godt fra de andre brasilianere i Danmark, og håber, vi kan nå helt til tops i den danske liga, lyder ordene fra den nytilkomne brasilianer.

Siden 2011 har Jessica Quintino vundet de panamerikanske mesterskaber tre gange med det brasilianske landshold.

Fra næste sæson vil Jessica Quintino udgøre en stærk brasiliansk trio, da også Ana Rodrigues bliver en del af klubben, mens keeper Chana Masson de Souza fortsat vil være at finde i HC Odense-buret.

Andre gode nyheder