Gå til hovedindhold

Nedturen fortsætter i København Håndbold

Nedturen fortsætter i København Håndbold

Af: Ritzau

Ringkøbing Håndbold tilførte fredag aften hovedstadsklubbens femte nederlag ud af seks mulige

Krisestemningen bliver ved med at spøge i København-kulissen, der fredag aften led endnu et smerteligt nederlag på hjemmebanen på Frederiksberg.

21-24 lød de overraskende slutcifre til de lyserøde Ringkøbing-spillere på.

Efter de første 30 minutter havde de to hold således scoret ni gange hver, men efter pausen satte gæsterne tempoet i vejret.

Københavns stjernefyldte mandskab kunne ikke følge med, og med fem mål i træk bragte Lars Rasmussens tropper sig i front med 13-17.

I de døende minutter af opgøret holdt vestjyderne hovedet koldest, og med storspil af landholdsplaymakeren Mathilde Neesgaard kunne de i sidste ende begge point med hjem.

Med sejren kravler Ringkøbing op på ottendeplads med fem point efter de første fem ligakampe.

København Håndbold er fortsat at finde på en skuffende 11. plads.

Andre gode nyheder