Gå til hovedindhold

Kending overtager trænertjansen i København

Kending overtager trænertjansen i København

Af: Ritzau

Frem til sommerpausen varetager Nicolaj Andersson træningen af spillerne i København Håndbold, som torsdag vinkede farvel til cheftræner Reidar Møistad.

Torsdag eftermiddag kunne hovedstadens ligahold offentliggøre, at man per dags dato ikke længere rådede over norske Reidar Møistad.

Med ganske kort varsel har Nicolaj Andersson, der tidligere har været inde omkring truppen, valgt at træde ind og overtage trænergerningen for resten af sæsonen, hvor der står en pokalkamp på menuen.

  • Jeg har et godt kendskab til København Håndbold og til pigerne, og jeg glæder mig til at træne med dem, for de er nogle dygtige spillere, siger han til klubbens hjemmeside.

  • Vi skal have det gode humør frem og spille masser af hånbold.

Allerede samme dag som man afskedigede Reidar Møistad, tog Nicolaj Andersson hul på træningen, og det glæder direktør Kim Mikkelsen.

  • Vi er virkelig glade for, at Nicolaj har lyst til at tage en ny tørn for os. Han er et kendt og respekteret navn i og omkring truppen, og det er et scoop for os, at vi kan gøre brug af ham frem til sommer, understreger han.

Til sommer er Nicolaj Andersson ansat i 1. divisionsherreklubben Lemvig-Thyborøn.

Hvem der efter denne sæson skal stå i spidsen for København Håndbold, er endnu uvist.

Andre gode nyheder