Kronjysk kæmpesucces i EHF Cuppen

Af: Ritzau
Med en samlet knusende 65-43-sejr over VOC Amsterdam i EHF Cuppen spillede Randers HK sig stensikkert videre til 1/8-finalerne.
Allerede inden returopgøret lørdag eftermiddag i det hollandske, var der ikke den mindste tvivl om, at der skulle ske store ting og sager, hvis kronjyderne ikke skulle rende af sted med en billet videre i EHF Cuppen.
Det første opgør endte 25-36 hjemme i Arena Randers, og derfor var det blot en formsag for Ryan Zinglersens tropper at køre den samlede sejr hjem.
I returopgøret blev der dog ikke høvlet nær så mange mål ind.
Efter første halvleg var Randers foran 8-18, og faktisk vandt de danske gæster 'kun' anden halvleg med et enkelt mål.
18-29 endte opgøret med, hvor Camilla Dalby blev samlet topscorer med syv mål.
Arkivfoto.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








