Gå til hovedindhold

EHF Cup: Randers tabte knebent første semifinale

EHF Cup: Randers tabte knebent første semifinale

Af: Ritzau

Randers HK tabte søndag den første EHF Cup-semifinale til ungarske Dunaujvarosi med et enkelt mål, 27-29, hjemme i Arena Randers.

Med en stor håndfuld medrejsende fans fik de ungarske gæster stor opbakning i Arena Randers, som var tætpakket og klar til europæisk bold.

I løbet af semifinalen var det ellers de kronjyske værter, der hang bagefter, hvorfor føringen på ungarske hænder ad flere omgange løb op på fire-fem mål.

Pauseføringen på 13-16 til ungarerne blev blot udbygget efterhånden som anden halvleg tog form.

Men bedst som da det så allermørkest ud, kunne Randers HK med et par lynhurtige reduceringer i de døende minutter af kampen få føringen skåret drastisk ned.

Randrusianerne vandt anden halvleg med en enkelt pind, og fik afværget det hele store katastroferesultat.

Jane Schumacher, Kathrine Heindahl og Anne-Kathrine Danielsen måtte dele hjemmeholdets topscorerværdighed med hver fem mål.

Krisztina Triscsuk blev kampens samlede topscorer med otte fuldtræffere.

Returkampen spilles på søndag i Ungarn.

På onsdag skal Randers HK atter i ilden, når Team Tvis Holstebro venter i den første DM-kvartfinale hjemme i Arena Randers.

Andre gode nyheder