Gå til hovedindhold

Dalby tilfreds med udgangspunktet mod Höörs

Dalby tilfreds med udgangspunktet mod Höörs

Af: Ritzau

Randers-bomberen Camilla Dalby har med 30-27-sejren en god fornemmelse i maven forud for returopgøret mod svenske H65 Höörs i EHF Cuppens kvartfinale.

Det første kvartfinaleopgør i det kronjyske løb hen og blev en meget tæt affære, hvor føringerne skiftevis svingede mellem et til fire mål for Randers' vedkommende.

Camilla Dalby, der blev topscorer med 10 kasser, havde aldrig følelsen af, at randrusianerne ville løbe afsted med en komfortabel sejr.

  • Jeg syntes, det var en meget lige kamp, hvor vi et par gange fik skabt et hul på fire mål. Men de var rigtig gode til at blive ved med at kæmpe, indleder højre backen overfor tv3sport.dk.

  • Jeg har aldrig følelsen af, at vi får skabt det komfortable hul på de der fem-seks mål. Men vi vidste, at det var en kamp, vi skulle kæmpe i samtlige 60 minutter for at vinde

  • Höörs var oppe på minus en og uafgjort, og som kampen slutter, er vi fint tilfredse med en tremålssejr.

Blandt Höörs-profilerne nævner Camilla Dalby svenskernes stregspillere og bagspillere i form af højre backen og en playmaker, som kreerede mange chancer.

  • Selvom det måske ikke er navne, man forbinder med Champions League, så spiller de rigtig godt sammen. Det er ikke et hold, man bare går hen og vinder over, selvom de lægger nummer tre i den svenske liga.

Returopgøret finder sted allerede i weekenden i det svenske, hvor Camilla Dalby påpeger, at Randers HK langt fra kommer sovende til semifinalebilletten.

  • Nu tager vi derovre med plus tre og vi ved, at vi ikke kan tage derover og tro, at noget er givet på forhånd. Vi skal spille igennem i samtlige 60 minutter, hvis vi skal i semifinalen.

  • Det er rigtig spændende, at det ikke bare er en 12 målssejr, og at det hele er afgjort på forhånd. Vi glæder os rigtig meget til returkampen, slutter Dalby.

Inden afrejsen til Sverige skal Randers et smuttur forbi hovedstaden, hvor København Håndbold venter i den fjerde sidste ligakamp i grundspillet.

Andre gode nyheder