Gå til hovedindhold

Her er dameligaens All-Star-hold

Her er dameligaens All-Star-hold

Af: Ritzau

Håndbold Spiller Foreningen kårede efter medaljeoverrækkelsen fra DM-finalen årets dameliga All-Star-hold for sæsonen 2015/2016.

Tre af torsdagens aktører i DM-finalen kunne efterfølgende bryste sig af at ryge på All-Star-holdet for dameligaen.

Det er spillerne fra Primo Tours Ligaen, 1. division samt de udlandsprofessionelle, der har stemt på, hvilke spillere der skal på 'stjerneholdet', hvor fire forskellige nationaliteter er repræsenteret.

Årets Dame Liga All-Stars 2015/2016:

Venstre fløj: Freja Cohrt, Silkeborg-Voel KFUM (48 % af stemmerne)

Venstre back: Stine Jørgensen, FCM Håndbold (45 % af stemmerne)

Playmaker: Estavana Polman, Team Esbjerg (50 % af stemmerne)

Højre back: Nathalie Hagman, Team Tvis Holstebro (72 % af stemmerne)

Højre fløj: Trine Østergaard, FCM Håndbold (30 % af stemmerne)

Stregspiller: Linn Blohm, Team Tvis Holstebro (39 % af stemmerne)

Målvogter: Rikke Poulsen, Viborg HK (39 % af stemmerne)

FCM-landsholdsfløjen Trine Østergaard er eneste genganger fra sidste års All-Star-hold.

Randers HKs unge bagspiller Mie Højlund blev med 53 procent af stemmerne suverænt kåret som årets talent.

Andre gode nyheder