HC Odense-træner bliver talentchef i DHF

Af: Ritzau
Den nuværende HC Odense-træner Flemming Larsen er udpeget som ny talentchef i Dansk Håndbold Forbund.
Flemming Larsen får ansvaret for talenterne på pigesiden og afløser Heine Eriksen, der har haft jobbet siden 2007.
Både Larsen og Eriksen fortsætter som ungdomslandstrænere.
Flemming Larsen offentliggjorde mellem jul og nytår, at han stopper som træner i HC Odense efter denne sæson, hvor han deler ansvaret med Ulrik Kirkely.
Den nye talentchef har skrevet en fireårig kontrakt med DHF.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








