Gravholt: Vores robusthed er ikke stor nok

Af: Ritzau
Nykøbing-spillerne blev tynget af de begået fejl, og det var én af hovedårsagerne til, at Mette Gravholt og co. tabte 25-30 til Viborg HK i onsdagens ligakamp.
Når medgangen skyller som en lind strøm ind over Nykøbing-mandskabet, er det som en dans på roser og smilene er brede.
Men når det modsatte i ny og næ indtræffer, så mener stregspiller Mette Gravholt, at holdet mangler robust- og kølighed.
Man skal ikke begynde at lade sig gå på af fejl og i sidste ende nederlag, tydeliggør landsholdsstregen.
-
Vi falder fra hinanden, og i stedet for at kæmpe videre lader vi os gå på af, at de laver så mange mål. Vores robusthed som hold lige nu, er ikke så stor. Det har den ikke været igennem hele sæsonen, påpeger Mette Gravholt overfor tv3sport.dk.
-
Lige nu skal vi kæmpe os op til at være lidt mere glade, positive og ligeglad med, når vi laver fejl. Vi lader os gå på af vores fejl, og tænker, 'er vi ikke bedre end det'. Det skal vi bare videre fra.
Spørgsmål: Hvor brede er smilene på det her hold lige nu?
- Alle kan jo se, at det ikke er særlig bredt. Det er svært som et nyt hold at have den base i, hvad man føler tryghed i. Når man ikke har det, kan man hurtig blive usikker, og det bliver vi nu, konstaterer hun.
Nykøbing-mandskabet er fyldt med profiler som har samlet international erfaring på tværs af håndboldlandegrænserne ude i den store verden.
Derfor har forventningerne internt på holdet været store, og det har været frustrerende ikke at kunne leve 100 procent op til dem, mener Gravholt.
-
Vi spillede lidt mere frit før jul. Det er ikke fordi, forventningerne dræber os. Men vi har sat nogle høje forventninger til os selv, og sådan skal det være, ellers er man heller ikke en rigtig idrætsudøver.
-
Fra klubbens sider er målsætningen stadig en 7.-9. plads, og at vi skal være i ligaen til næste år. Så på den måde skal folk slappe lidt af og bare spille håndbold i stedet for at koncentrere sig om alt muligt andet, slutter Gravholt.
Det første nederlag på hjemmebane i denne sæson betyder, at Viborg kravler op over Nykøbing Falster i tabellen, hvor de grønblusede nu står med 14 point.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










