Gå til hovedindhold

Nykøbing og Randers lukker sæsonen med sejre

Nykøbing og Randers lukker sæsonen med sejre

Af: Ritzau

Slutspilsholdene fra Nykøbing Falster og Randers HK sluttede håndboldsæsonen af med stensikre sejre i Santander Cup.

Begge mandskaber var slået ud af de to ligakvartfinaler mod henholdsvis Viborg HK og Team Tvis Holstebro.

Derfor stod der en sidste pokalkamp på programmet tirsdag, før de to hold for alvor kunne gå på sommerferie.

Nykøbing Falster skulle et smuttur til Fyn, hvor Gudme HK blev slået med de overbevisende cifre 21-34.

Pokalkampen var således også den sidste kamp i NFH-trøjen for Deonise Fachinello, Nadja Mortensen, Barbara Arenhart, Line Werngreen, Simone Toftdahl, Karoline de Souza samt Nanna Willumsen der alle syv forlader falstringerne.

Kronjyderne fra Randers HK kom også på en overkommelig pokalopgave, da Fredericia HK på eget halgulv led et 22-34-nederlag.

Højre backen Camilla Dalby blev Randers-topscorer med seks fuldtræffere i sæsonens sidste kamp, hvor Jane Schumacher, Rikke Vestergaard, Linn Gossé, Johanna Westberg, Julie Gade, Anne Kathrine Danielsen, Marianne Lundsby, Ilda Kepic og Sofie Strangholt alle ni stopper i Randers.

Andre gode nyheder