NFH idømt stor bødestraf for pap-skandale

Af: Ritzau
Nykøbing Falster Håndbold er blevet idømt en bøde på 25.000 kroner for skandalen mod København Håndbold, hvor en tilskuer kastede et stykke klappepap ind på banen.
En tilskuers opførsel uden for banen i de døende sekunder i dramaet mellem Nykøbing Falster og København endte med at få ualmindelig stor betydning inde på banen.
Fem sekunder før tid smed en tilskuer et stykke pap på banen, som stoppede kampen for en kort stund som groft sagt spolerede københavnerne muligheden for at bygge det sidste kampafgørende angreb nu.
Nu er der så faldet dom i affalds-sagen, hvor falstringerne altså skal betale en bøde på 25.000 kroner, meddeler man på klubbens facebook-side tirsdag eftermiddag.
- Ved fastsættelse af sanktionen har disciplinærinstansen betragtet det som en skærpede omstændighed, at episoden ifølge indberetningen fandt sted 5 sekunder før tid, hvor stillingen var 28-28, og hvor udeholdet var i angreb.
Sådan lyder begrundelsen for bøden på de 25.000 kroner, som Nykøbing Falster vil forsøge at sende videre til vedkommende, som stod bag hele optrinnet, hvis det juridisk er muligt, understreger direktør Søren Jakobsen til TV3 Sport.
-
Vores juridiske bagland er ved at vurdere, om man kan sende bøden videre. Hvis vi kan det, gør vi det. Det er 100 procent sikkert.
-
Det er lidt en gråzone, for der blev smidt et stykke pap på banen. Der blev ikke smidt med flasker eller truet nogen, der har været til fare for andre mennesker, påpeger han overfor tv3sport.dk.
Nykøbing Falster har nu 14 dage til at anke afgørelsen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










