Gå til hovedindhold

Arenhart ser frem til sit femte udlandseventyr

Arenhart ser frem til sit femte udlandseventyr

Af: Ritzau

Til sommer rykker Barbara Arenhart sammen med kæresten Karoline de Souza til ungarsk håndbold, som bliver den brasilianske keepers femte udenlandsophold.

Den 29-årige brasilianer har i sin håndboldkarriere været vidt omkring i den vide håndboldverden.

Verdensmesteren fra 2013 har spillet i den norske, brasilianske, østrigske, rumænske og nu den danske liga.

Efter indeværende sæson kan Barbara Arenhart så skrive sit udenlandsholdseventyr nummer fem på CV'et, da hun sammen med Karoline de Souza skifter til den ungarske ligaklub Vác.

  • Vi kender begge stedet rigtig godt. Karoline har spillet i ungarske Siófok i halvandet år, og cheftræneren er den samme, som jeg havde, da vi spillede i Hypo Niederösterreich. Så det er hovedårsagen, fortæller målvogteren til tv3sport.dk.

  • Karol og jeg kender en del af spillerne, som vi har trænet sammen med et par gange, da vi spillede i Hypo. Så vi ved lidt, hvad vi går ind til.

Ud over at repræsentere det brasilianske landshold samt Nykøbing Falster, så danner Barbara Arenhart og Karoline de Souza til daglig par.

Det har været vigtigt for de to rutinerede brasilianere, at kunne følge hinanden i udenlandsholdopholdene.

  • Jeg synes, det er meget vigtigt for os at være sammen. Vi har altid opbakning fra hinanden, siden vi er så langt væk hjemmefra. Det er helt fundamentalt at have nogen tæt på en og at have en at dele oplevelserne med.

Spørgsmål: Du vil gerne vinde Champions League. Gør du det med Vác?

  • Det er et nyt projekt. Der er mange gode spillere dernede, og jeg føler, jeg tager et skridt videre i min karriere.

  • Rundt omkring i verden får vi en masse venner, og når man forlader et sted, mærker man da et eller andet sted savnet. Men det er fedt at komme rundt og kende til en masse forskellige kulturer.

  • Jeg vil ikke sige, jeg har fortrudt noget som helst. Jeg ville gerne gøre det hele om igen, hvis jeg havde chancen, slutter hun.

Barbara Arenhart og Karoline de Souza har skrevet under på en toårig aftale med Vác.

Andre gode nyheder