Gå til hovedindhold

FCM præsenterer rumænsk forstærkning

FCM præsenterer rumænsk forstærkning

Af: Ritzau

Danmarksmestrene fra FCM Håndbold har tirsdag præsenteret den rumænske landsholdsprofil Eliza Buceschi, som kommer fra et ophold i tyske Thüringer.

I danske landsholdskredse klinger navnet Eliza Buceschi nok rigtig hult.

I den første OL-kvalifikationsdyst mod Danmark for godt en måned siden stod den stærke rumænske bagspiller for ikke færre end 12 scoringer, og var om nogen årsag til, at de danske olympiske drømme pludselig var rigtig langt væk.

Men nu har den 22-årige Eliza Buceschi kurs mod et opsigtsvækkende skifte til dansk kvindehåndbold, hvor de forsvarende danske mestre fra FCM Håndbold har præsenteret rumæneren på en toårig aftale.

  • FCM Håndbold er en topklub i Danmark, der spiller med i toppen af ligaen. Klubben har et professionelt set-up og et godt træningsmiljø, som jeg gerne vil være en del af. Og så vil jeg også rigtig gerne spille Champions League igen, siger Eliza Buceschi til klubbens hjemmeside.

Eliza Buceschi har optrådt mere end 200 gange for det rumænske kvindelandshold, hvor hun står noteret for 798 mål.

Andre gode nyheder